​Efterskole med en mission på Sjælland

Sportsefterskolen Sjælsølund er en efterskole på Sjælland, som har til formål at drive en skole inden for rammerne, som er gældende for de frie kostskoler i Danmark. Vores sportsefterskole bygger på et dansk kulturgrundlag og et humanistisk menneskesyn. Efterskolen er ikke tilknyttet nogle religiøse organisationer, og har ikke et bestemt politisk ståsted.

Vores mission er at skabe en efterskole, som kombinerer sport og efterskolelivet med gode muligheder for udfoldelse. Derfor er vores slogan også; ”sport og efterskole – bedst til begge dele”.

Værdigrundlaget for vores efterskole

Sportsefterskolen Sjælsølund i Nordsjælland har et værdigrundlag, der bedst forstås som en trebenet skammel, hvor benene er; sport, skole og efterskole. De tre ben er lige lange, og derfor også lige vigtige for skamlens holdbarhed og styrke.

Det betyder derfor også, at der skal være et naturligt og tæt samspil mellem de tre ben, for de skaber tilsammen den siddeflade, hvorpå hele skolens værdigrundlag hviler.

De tre ben er uddybet her:

  1. Sport: Handler grundlæggende om fysisk aktivitet, og glæden som udspilles her. Vi har bevidst valgt sport frem for idræt, fordi vi vedkender os konkurrence som en naturlig drivkraft for den fysiske udfoldelse
  2. Skole: Har gymnasieforberedende undervisning for at ruste eleverne bedst muligt på deres videre uddannelsesforløb
  3. Efterskole: Livet på en efterskole med alt, hvad det indebærer af sociale fællesskaber, oplevelser og erfaringer.

Kontakt os

Vores efterskole er til de elever, som elsker sport, og alt hvad det indebærer, men som også vil gøre noget ud af deres skolegang. For at få mere information om skolen og dens værdier kan du kontakte os på telefon 45 86 09 16 eller e-mail efterskole@sjaelsoelund.dk​.  Vi ligger i området mellem Hørsholm og Hillerød på Sjælland.

Kontaktinformation​

Sportsefterskolen Sjælsølund

Sømærket 3
2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 09 16

E-mail: efterskole@sjaelsoelund.dk​ 

CVR: 47977312​

Vi er blevet vurderet ​til 4,6 ud af 5 stjerner baseret på mere end 63 anmeldelser på Facebook.