Badminton​

Ny linje til 2017/18.

Danmarks bedste og mest ambitiøse badmintonlinje

Efter lang tid på tegnebrættet er vi nu stolte af at åbne for den hidtil mest ambitiøse badmintonlinje i Danmark.

Det er lykkedes sammen med nogle af de bedste trænere og spillere i Danmark, og vi kan nu ikke vente med at åbne dørene til første årgang 2017-18.

Der vil være begrænsede pladser første år - for piger og drenge.

Har du nogen sinde spurgt dig selv, ”Hvor god mon jeg kan blive til badminton på et år?”, så har du muligheden her på SES, for virkelig at arbejde med dig selv og som badmintonspiller.
Du kommer til at træne 5 gange om ugen sammen med andre som også brænder for badminton.
Men det er ikke alene mængden der afgør hvor meget du udvikler dig, men kombinationen af den rigtige træning, sparring og inspiration.

Træning
Vi kommer selvfølgelig i dybden med den tekniske, taktiske, fysiske og mentale træning og udvikler den enkelte spiller ud fra det niveau som den enkelte har.

 Med så meget badmintontræning er det også vigtigt at lave styrketræning, så du undgår skader og kan holde til at træne så meget. 

På SES råder vi over vores egne styrkelokaler.

Badminton skal være sjovt

Badmintontræningen på SES er seriøs, men på den sjove måde og det vil også afspejle sig i den enkelte træning. Du vil blive mere bevist om din egen træning, og sammen vil vi lave en plan for din udvikling, så vi sikre det bedste resultat for dig. 

Kontaktinformation​

Sportsefterskolen Sjælsølund

Sømærket 3
2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 09 16

E-mail: efterskole@sjaelsoelund.dk​ 

CVR: 47977312​

Vi er blevet vurderet ​til 4,6 ud af 5 stjerner baseret på mere end 63 anmeldelser på Facebook.